Morten er en af stifterne af Dataproces, der for nyligt blev børsnoteret med stor succes. Morten har stor erfaring med digitale løsninger til det kommunale marked. Han udtaler, at han ser store muligheder i at kombinere hans erfaring med Dataproces’ løsninger og I-Trusts complianceløsninger for at styrke sikker databehandling hos kunderne.
I-Trust tilbyder compliance- og risikostyringsværktøjer til offentlige og private kunder i ind- og udland. I-Trusts løsninger anvendes bl.a. til vurdering og styring af cybersikkerhed, ISO 27001 og persondatasikkerhed. Løsningerne indgår som del af de sikkerhedstiltag Kommunernes Landsforening gennemfører sammen med alle de danske kommuner.
Klaus Kristensen, der er stifter af og direktør for I-Trust, peger på, at Morten kan være med til at sætte yderligere fokus på, hvordan complianceløsninger kan give kunderne bedre sikkerhed – uden at give afkald på krav til effektivitet og omkostningsbevidsthed.